11.06.2019 Idet der ikke er nogen der har meldt sig til at hjælpe med gennemførelsen bliver der ikke noget Sankt Hansbål i år. Bestyrelsen vil undersøge forskellige muligheder i forhold til, om der fremover er basis for at fastholde traditionen.

Nabohjælp

Det Kriminalpræventive Råd har i samarbejde med Trygfonden valgt at nyskabe konceptet Nabohjælp, som vi kender fra 80’erne. Det nye er især, at meget nu kører via internet, email og sms.
Baggrunden er, at antallet af indbrud i private hjem er stigende. I de første måneder af 2013 har der været en kraftig stigning sammenlignet med samme periode i 2010 – 2012. Erfaringer fra andre europæiske lande, især Holland, viser, at nabohjælp virker.

Fire råd til, hvordan du kan hjælpe

 Politiet har fire centrale råd til naboer til fx et ferietomt hus:

  • Gå en runde om huset – se om alt ser normalt ud, vinduerne er hele osv.
  • Læg affald i skraldespanden – intet indikerer tomt hus mere end en gabende skraldespand
  • Parker bil eller cykel foran huset – så huset ser beboet ud
  • Vær generelt opmærksom – hold øje med fremmede personer og køretøjer

www.nabohjælp.dk kan alle oprette sig og danne et nætværk med de nærmeste naboer. Så kan man lade de nærmeste vide, hvornår huset er tomt, advare hvis der er set noget mærkeligt og få gode råd fra politiet.
Det er gratis at oprette en profil, og du har efterfølgende mulighed for at hente den gratis Nabohjælp app til din telefon eller tablet. På app'en kan du bl.a. invitere nabohjælpere, rette din profil, tilføje ferier eller sende beskeder til dine nabohjælpere og advarsler til dit nærområde. Du kan også finde gode råd til, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude

nabohjaelp-knap